07

Inspiration

Hvis I har lyst til at gøre weekenden lidt længere, så er her nogle af vores yndlingssteder og oplevelser omkring Svendborg og Det Sydfynske Øhav.

På vandet

M/S Helge, veteranfærgen på Sundet

Hop ombord på den 100-årige veteranfærge og sejl langs Tåsinge, Thurø og Valdemars Slot. Turen varer ca. 2½ time, og man må gerne stå af undervejs og hoppe på igen næste gang, den lægger til.

Havneliv

En eftermiddag på Svendborg Havn

Slentr langs havnen, kig ind til de gamle træskibe og find de syv kikkerter, der viser billeder af havnens historie tilbage fra 1919. Lej en båd og end dagen i fiskebaren på Frederiksø. Tip fra Esther: Der fanges krabber i spandevis med pølse på snor på lystbådehavnen.

Ø-hop

Tag færgen til Ærø, Drejø eller Skarø

Fra Svendborg går der færger til flere af de små øer i Øhavet. Det er en af de smukkeste og mest afslappede sejladser i Danmark.

Landsby

Skipperbyen Troense

På Tåsinge, en kort tur over Svendborgsundbroen. Stråtækte huse, frugthaver og Valdemars Slot lige rundt om hjørnet. Som taget ud af et postkort.

Slotte

Egeskov & Valdemars Slot

To af Fyns smukkeste slotte ligger tæt på Svendborg. Egeskov med haver, labyrint og legeskov, Valdemars Slot med international samtidskunst og udsigt over Øhavet.

Lundeborg

Maleriske Lundeborg

En lille havneby en kort køretur fra Svendborg. Gamle søfolk, kreative sjæle og en stor hvid sandstrand, der begynder, hvor havnen slutter. Stjernetskuddet på haven plejer også at være super.

På to hjul

Cykeltur til Thurø

Følg Christiansmindestien langs sundet, kryds dæmningen og cykl ind over øen. Tag en dukkert ved Smørmosen og slut af med en lokal øl på Thurø Bryghus.

Retro

Puch Maxi-udlejning

Hop på en klassisk Puch Maxi ved Støberiet og udforsk Sydfyn med vind i håret. Små landeveje, bakker og udsigter, et lille eventyr på to hjul.

Smag

Spisesteder

Byen har flere fine spisesteder. Prøv Resumé og VI TO for sydfynske råvarer, Bar 105 for deleretter, eller Broholm Slot for det helt store.

Lyd & landskab

Audiowalk med BaggårdTeatret

Download BaggårdTeatrets app og gå en litterær rute langs sundet i Svendborg, seks forfattere fortæller, mens landskabet er scenografien. Lars Mikkelsen leder jer igennem.

Læs mere →

Familie

Naturama & Gorilla Park

Er der børn med i weekenden: Naturama i Svendborg vækker dyrene til live i spektakulære omgivelser, og Gorilla Park byder på klatring i trætoppene.

Smag

Frugtplantager & gårdbutikker

Sydfyn er kendt for sine kirsebær og æbler. I sæsonen kan man plukke selv flere steder, og der ligger små gårdbutikker langs vejene med lokale råvarer.